Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale i Region Sjælland

Referat af Opstillingsmøde i Radikale Venstre, Region Sjælland. Torsdag den 12. november 2020 kl. 19:00. Mødet blev afholdt virtuelt. Opstilling af spidskandidat (nr. 1 på opstillingslisten) for Radikale Venstre ved valget til regionsrådet for Region Sjæl

I Opstillingsmødet, der blev afholdt som delegeretmøde, deltog i alt 41 medlemmer, heraf 38 delegerede med stemmeret.


REFERAT:


1. Indledning samt valg af dirigent, protokolfører og stemmetællere


Formanden redegjorde for baggrunden: De skærpede corona-restriktioner, der har begrænset forsamlinger til max. 10 personer, har forhindret gennemførelse af kandidatopstillingen i den planlagte form. Valgudvalget har på dette grundlag besluttet, at den radikale opstillingsliste til valget til regionsrådet sammensættes ved to opstillingsmøder. Opstillingsmøde 1 (nærværende møde) Opstilling af spidskandidat (nr. 1 på opstillingslisten) Mødet afvikles på den forhåndsplanlagte dato, 12. november, men som virtuelt/digitalt møde. Opstillingsmøde 2


Opstilling af den øvrige kandidatliste. Dette møde ønskes afviklet som fysisk møde. Mødet kan derfor først gennemføres tidligt på året 2021, når restriktionerne forhåbentlig er lettet igen. Sker dette ikke i rimelig tid, kan vi som en nødløsning blive tvunget til at gennemføre også opstillingsmøde 2 på virtuel/digital form. Mere om det på et senere tidspunkt. Glædeligvis er der indstillet kandidater til opstillingslisten i betydeligt antal og med fin geografisk spredning. De på nuværende tidspunkt indstillede kandidater fremgik af indkaldelsesskrivelsen og gengives her i referatet uden at være gennemgået på mødet: • Anne Møller Ronex, Holbæk (spidskandidat) (øvrige i alfabetisk orden) • Bo Nygaard Larsen, Solrød - • Bjarne Hendrichsen, Stevns - • Claus Brandt Kristensen, Lolland-Falster - Jan Woollhead, Sorø - • Jeppe Fransson, Roskilde -  Kenni Rasmussen, Faxe - Kristian Stokholm, Lolland-Falster - Line Blander Reinhardt, Lolland-Falster - Michael Augustine, Kalundborg • Marianne Fritzen, Odsherred • Morten Rygner, Næstved • Patricia Rabjerg, Vordingborg • Rachid Bouziyane, Greve • Søren Gommesen, Køge • Thomas Bisgaard, Lejre • Troels Brandt, Slagelse


De således på nuværende tidspunkt anmeldte kandidater (bortset fra spidskandidaten, der vælges på nærværende møde), betragtes som ”automatisk” indstillet til Opstillingsmøde 2. De modtagne besvarelser fra kandidaterne på det udsendte spørgeskema indgår i grundlaget for valghandlingen på dette møde. Der vil blive sat en ny frist for supplerende anmeldelse af kandidaturer op mod Opstillingsmøde 2.


Stig Nielsen blev valgt som dirigent. Poul Arne Bødker blev valgt som protokolfører og ”teknisk chef”/stemmetæller.


Dirigenten konstaterede, at opstillingsmødet var indkaldt lovformeligt og med vedtægtsmæssigt varsel.


2. Konstatering af forslag til kandidater til placering som nr. 1 (spidskandidat) på den radikale liste ved valget til Regionsrådet 16. november 2021.


Dirigenten konstaterede, at Anne Møller Ronex var eneste kandidat.


3. Afstemning om placeringen som nr. 1 (spidskandidat) i overensstemmelse med ”Bindende retningslinjer for valg og afstemninger, pkt. 2a. Kun én person skal vælges”.


Anne Møller Ronex fik ordet for en mundtlig personlig og politisk præsentation, der blev fremlagt som supplering til den af kandidaten tidligere udarbejdede besvarelse af udsendt spørgeskema. Kandidatens skriftlige besvarelse af spørgeskemaet vedlægges referatet.


Der udspandt sig en livlig debat om såvel den mundtlige som skriftlige præsentation og den aktuelle og fremtidige regionspolitik set i en radikal vinkel. Herunder besvarede kandidaten en række spørgsmål fra deltagerne.


Afstemningen, der afvikledes delvist elektronisk, udviste: Anne Møller Ronex 37 stemmer


1 blanke/ugyldige stemmer. Anne Møller Ronex var hermed valgt som kandidat nr. 1 på den radikale liste ved regionsrådsvalget 2021.


4. Orientering fra formanden for Valgudvalget Henrik Nørgaard orienterede om blandt andet status for indgåelse af valgforbund. Der er på nuværende tidspunkt aftaler om indgåelse af valgforbund ved regionsrådsvalget


med Guldborgsundlisten, Lokallisten Lolland, Din Stemme og Kristendemokraterne.


5. Eventuelt Anne Møller Ronex takkede for valget og den herigennem udtrykte tillid.


Formanden takkede dirigenten for veludført ledelse af opstillingsmødet og forsamlingen for talrig og engageret deltagelse.


Med respekt af, at der endnu er et år til valgdatoen, og at meget i disse omskiftelige tider kan ske inden da, har vi nu et godt udgangspunkt for både en succesfuld færdiggørelse af opstillingslisten og sidenhen en effektiv og resultatgivende valgkamp.


Godkendt Stig Nielsen/dirigent