Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale i Region Sjælland

De radikale regionsmedlemmer 2018-2021

De radikale regionsmedlemmer 2018-2021

Ved regionsrådsvalget den 21. november 2017 fik Radikale Venstre valgt Anne Møller Ronex og Lars Hoppe Søe ind i Regionsrådet Region Sjælland 2018 - 2021.

Regionsrådet januar 2018

Af Anne Møller Ronex

Lidt faktuelle oplysninger:

I forbindelse med konstitueringen i Regionsrådet er der kommet ny styrelsesvedtægt. Antallet af udvalg er steget fra 7 til 10. Det bliver til stående udvalg, således at der kommer mere beslutningskraft i dem.

Det er ikke blevet til så mange poster til Radikale Venstre, som jeg havde håbet på.

Lars Hoppe Søe sidder i ’Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud’ og er næstformand for ’Udvalget for sundhed for alle’, samt formand for ´Samarbejdsudvalget for fysioterapi´.

Jeg sidder i ’Forretningsudvalget’ samt i ’Udvalget for nære sundhedstilbud’, ’Udvalget for social og psykiatri’ og er formand for ’Sundhedskoordinationsudvalget’, samt med i Samarbejdsudvalget for kiropraktik.

Vi er godt nok to radikale medlemmer nu, men i opposition, så det bliver meget anderledes end i sidste periode. Fremover gælder det om at få mest mulig radikal indflydelse i de udvalg, hvor Lars og jeg hver især kan gøre os gældende, og stå sammen i VKR-aksen i Region Sjælland og kræve ansvarlige handlinger.

Formændene for udvalgene blev sat til at få det dobbelte i vederlag i forhold til udvalgsmedlemmerne. Jeg har foreslået, at det bliver tydeligt, hvilke politiske poster det enkelte regionsrådsmedlem har, og hvad størrelsen på vederlag er. Dette er ikke lige populært i resten af Regionsrådet.